Amagerbladet
Tirsdag 23. april 2002.

En musiker med talegaver

AMAGER PROFIL

Navn: Dan Klarskov
Alder: 32 år
Erhverv: Musiker og foredragsholder

Af Sussie Simonsen

Den traditionelle opfattelse af musikere, specielt de der dyrker "the blues", som værende fuldstændig ude af stand til at promovere sig selv og sin musik, holder ikke i tilfældet Dan Klarskov.
Han gjorde selv det store benarbejde, da han udgav sin første cd i 1998 på sit eget pladeselskab - kontaktede pressen og sendte et eksemplar af sin debutplade til radiostationer, musikblade og dagspressen i både ind- og udland.
Han tog selv personligt til bluesèns hjemland USA for at dele sine plader ud til de rigtige mennesker.
I Danmark så vi ham på tv, og han fik helsider i de forskellige aviser.
I USA fik han god respons fra verdens mest berømte B
lues-pladeselskab Alligator Records i Chicago. Og der var masser af ros til den dengang 29-årige debutant.
I mellemtiden er han blevet en cd, en kæreste og tre år ældre.
Men han bor stadig på Amager.
Han er endnu ikke blevet rig på at spille sig gennem værtshuse, cafeer, spillesteder og festivaler. Men det går lidt bedre.
Han er dog stadig afhængig af at få supplerende dagpenge fra A-kassen.
Trods den økonomiske stilstand har Dan Klarskov besluttet, at det er musikken der skal blive hans levebrød. De to cdèr der foreløbigt er kommet ud af anstrengelserne står helt for hans egen regning. De er udgivet på eget pladeselskab for egne penge, og de har ikke givet noget særligt overskud. At det overhovedet er lykkedes for ham at få solgt plader i et antal, så de kan betale
sig selv, skyldes hans ihærdighed overfor pressen og hans vilje til at tale om sig selv og sine projekter.
Talegaverne har han altid været i besiddelse af og mener selv at han har dem fra sine forældre som altid har været aktive på venstrefløjen.
Selv har han siden teenageårene været aktiv i foreningslivet.
Først i LOE og siden i blandt andet Next Stop Nevada, med hvem han var fredsvagt i 1988.
Her lærte han at alt kan lade sig gøre hvis man sætter sig noget for og starter fra en ende af. Samtidig lærte han at politik på et højere plan ikke var noget for ham. "Jeg blev så træt af, at det var retorikken, der styrede udviklingen. Argumenter kunne feje erfaringer af bordet i enhver diskussion," siger Dan Klarskov.
Men han er ikke i tvivl om at tiden som aktivist har givet ham nogle redskaber som han bruger i dag, når han skal sælge sin musik eller holde et foredrag om sin store lidenskab, blues. Lidenskaben blev tændt, en eftermiddag i 1985 i Fælled Parken. Kenn Lending Blues Band gav koncert på en måde, der gik rent ind
hos Dan Klarskov. Siden har han studeret de store mestre især T-Bone Walker, som er et af hans store idoler og inspirationskilder.
I hans verden er blues både dansevenlig, fyldt med glæde og sørgmodig - bare musikken formidler nogle dybt følte stemningeer, er det blues, for blues betyder dybde, mener Dan Klarskov.
Lyttere af Christianshavns nærradio på 91,4 mhz kan få nærmere kendskab til hans blues-forståelse mandage kl. 17-18.30, hvor han nogle gange er tekniker og andre gange vært.
Til sommer optræder han live sammen med sit band på Dragør Museum.

Amagerbladet på nettet

|Previous 5 |Previous |Next |Next 5 |
|Random |List|

Comments on this page please contact Webmaster.
Copyright by
Dan Klarskov 1998-2001.
Page updated
08. januar 2001