BLUES AT DEXTER
2001 CD
DEBUT CD
ABOUT ME
WHY THE BLUES
PRESS
PICTURES
AUDIO
VIDEO
BOOKING
CALENDAR
BLUES IN SCHOOL
LINKS
MAIL
 

 

POLITIKEN

Dansk blues imponerer i USA

Af Dorte Hygum Sørensen

29-årige Dan Klarskovs album er blandt de mest spillede på de amerikanske bluesradioer. Herhjemme er guitaristen ikke et navn.

At sælge blues i Chicago svarer til at sælge sand i Sahara. Den 9-årige
danske guitarist og sanger Dan Klarskov er ikke desto mindre et af tidens mest spillede navne på bluesradioer i Chicago og en håndfuld andreamerikanske stater. Montana Public Radio holder så meget af debutalbummet med Dan Klarskov & The Honey Drippers, at han i november var den mest spillede bluesartist. I Montana toppede han playlisten, mens B.B. King måtte nøjes med en andenplads.

Opmærksomheden i b1uesgenrens hjemstater varmer den danske bluesguitarist, som ikke er noget større navn i sit hjemland: »Det er fantastisk. Nu har jeg studeret blues i 14 år, og så sker det her!
Det er verdens førende blues-radioer, som spiller min cd. Og det er
selveste Bruce Iglauer fra Alligator Records i Chicago, som har skrevet til mig, at han nyder albummet«. Blandt bluesfreaks er Bruce Iglauer en notabilitet, der ikke drysser om sig med store ord. I brevet til Dan Klarskov skriver bossen på Alligator Records bl.a at danskeren har ærbødighed over for albummets originale bluesnumre uden at imitere dem slavisk. Både Klarskov selv og de medvirkende musikere roses for at spille nøjagtig det nødvendige og ikke for meget. »Hele albummet er noget, du skalvære meget stolt af«, skriver Bruce Iglauer, der ikke har været ene om at rose danskeren.

Eget pladeselskab
Det fremtrædende blues-magasin Living Blues Magazine fra Mississippi
fremhæver i en rosende anmeldelse den danske udgivelse. Det sker kun
sjældent, at danske udgivelser anmeldes i udlandet.
Med Dan Klarskovs album er der oven i købet tale om en cd, der er
finansieret af guitaristen selv og udkommet på hans eget album Clearwood Records.

Cd'en er kun i distribution i Danmark - via Miss Label - så interessen i USA skyldes udelukkende, at Dan Klarskov har tilsendt radiostationerne albummet. Det kan altså lade sig gøre at fange selskabers og mediers interesse, selv om man ikke har en markedsførings-kanon i ryggen.
Til Dan Klarskovs tilfredshed bemærker Living Blues Magazine, at albummet er inspireret af T-Bone Walker: »Han er nummer ét for mig. Han har påvirket alle de store. Både B. B. King, Buddy Guy, Johnny Winter ... dem alle. Det var T-Bone Walker, som introducerede blues med elektrisk forstærket guitar. På albummet fortolker jeg fem af hans sange sammen med mit band, siger Dan Klarskov.

The Honeydrippers er bl.a. Hugo Rasmussen på den akustiske bas, Thomas Christensen på trommer, Anders Gaardmand på tenorsaxofon og Peter Lapiki på orgel.Dan Klarskov har mødt musikere i de mange år, hvor han har spillet i forskellige sammenhænge på den danske bluesscene - især i den københavnske klub, som nu hedder Mojo. Det er han ikke blevet rig af. Hans omkostninger ved at lave albummet løb op i omkring 100.000 kr. For Dan Klarskov er det så stor en sum, at han lige nu ikke har råd til at betale de 4000 dask, det vil koste at starte en hjemmeeksport af albummet via Internet. »Men da jeg først havde lært the blues rigtig at kende, måtte jeg bare udbrede kendskabet om den. Det er en varm og oprigtig musik, som kan
udtrykke alting«, siger Dan Klarskov som forklaring på, hvorfor man om ung dansker dyrker en musikstil, der har sine rødder i sorte miljøer i de
sydlige amerikanske stater.

Opmærksomheden fra amerikanerne selv bøder lidt på en énstjernet anmeldelse i Ekstra Bladet, hvor Dan Klarskov bl.a. fik at vide, at han er »i stand til at smadre alt musikalsk«. Politikens anmelder Thorbjørn Sjøgren var mere glad for albummet. Han skrev bl.a, at cd'en ikke er uden gedigent svedig "Let's have a good time~stemning".


Politiken på nettet her
 
|Previous 5 |Previous |Next |Next 5 |
|Random |List|

Comments on this page please contact Webmaster.
Copyright © by
Dan Klarskov 1998-99.
Page updated
14. juni 2000